Strategikonsulent til Technology Strategy & Transformation i TV 2
# Strategikonsulent til Technology Strategy & Transformation i TV 2 **TV2** · København · `On-site` 🕒 **Статус:** *Опубликовано: сегодня* · *Источник: Indeed* --- ### About the Role Vil du være med til at sætte retningen for teknologi, der ikke bare understøtter forretningen, men bidrager til at udvikle fremtiden for et af Danmarks førende mediehuse? Som strategikonsulent i Technology Strategy & Transformation bliver du en vigtig rådgiver og strategisk sparringspartner for TV 2s teknologiledelse og øvrige nøgleinteressenter. Du indtager en central rolle i TV 2s strategiske udvikling, hvor du er med til at definere retningen, skabe tydelige prioriteringer og omsætte strategiske mål til konkrete initiativer, der understøtter TV 2s fremtidige udvikling. Teamet Technology Strategy & Transformation er et lille team, der er forankret direkte under TV 2s teknologidirektør, og som skaber sammenhæng mellem TV 2s forretningsambitioner, teknologiske udvikling og overordnede ”ways of working”. Sammen med seniorledere i Teknologi og Produkt spiller teamet en central rolle i at sikre, at TV 2s teknologi og organisation løbende og konsekvent udvikles ud fra fælles mål, der direkte bidrager til TV 2s mål om at være nummer 1 i danskernes hverdag. Rollen Som strategikonsulent får du ansvaret for udvalgte delstrategier inden for teknologi og transformation, herunder løbende videreudvikling, målopfølgning og konkrete initiativer. Du vil blive eksponeret for strategiske emner, der ofte har en transformativ karakter, både teknologisk og organisatorisk, fx data, analytics og AI, product management, cybersikkerhed, enterprise architecture og medieteknologi. Du vil have et bredt aftryk på tværs af TV 2 og fungere som strategisk rådgiver og sparringspartner for både teknologiledelsen og andre centrale samarbejdspartnere, herunder Product Management. Dine kerneopgaver kan bl.a. inkludere at: - varetage særlige projekter af strategisk karakter med stor betydning for TV 2s fremtidige udvikling i samarbejde med relevante tværgående specialistfunktioner. - facilitere den fælles målsætning på års- og kvartalsbasis i tæt samarbejde med den funktionelle ledelse på tværs af Teknologi og Product Management. - opbygge transparens, overblik og opfølgning på udvalgte teknologistrategiske programmer. - fremme det tværfunktionelle alignment ved at skabe klarhed og en fælles vej frem, hvor der er tvetydighed, usikkerhed eller større trade-offs, der skal adresseres. - udarbejde analyser, beslutningsoplæg og anbefalinger til teknologiledelsen. Du får din base på vores kontor på Teglholmen i København, men vil som en naturlig del af rollen opbygge relationer på tværs af organisationen og være til stede på vores kontor på Kvægtorvet i Odense efter behov. Din profil Du er analytisk, nysgerrig på teknologi og motiveres af komplekse problemstillinger. Du trives i et miljø med stor handlefrihed og formår at skabe klarhed, sætte retning og sikre fremdrift. Samtidig formår du at udfordre, facilitere samarbejde og opbygge langvarige relationer og tillid i organisationen. Vi forestiller os, at du: - kommer med erfaring fra management consulting, en strategi- eller PMO-funktion eller lignende. - har en relevant kandidatuddannelse inden for eksempelvis business strategy, engineering, IT eller et beslægtet område. - kan strukturere komplekse problemstillinger og omsætte dem til konkrete anbefalinger. - viser stor initiativkraft og motiveres af at skabe synlige resultater. - besidder god dømmekraft og evner at skabe indflydelse gennem faglighed, tillid og relationer. - evner at kommunikere sikkert med både specialister, ledere og direktører. - har interesse for teknologi, digitale produkter og organisationsudvikling. - taler og skriver flydende dansk. TV 2 som teknologiarbejdsplads I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme. Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus. Søg stillingen Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Ansøgningsfrist er den 6. november, hvorefter vi inviterer til samtaler. Vi ser frem til at høre fra dig!
Наблюдалась 2026-10-15, впервые 2026-10-15, источник — Indeed.